top of page
  • Forfatters billedeNils Thygesen

Geopolitiske overvejelser


Når man taler med almindelige mennesker, er der mange, der bekymret spørger, hvad krigene i Ukraine og Gaza samt spændingerne i Det Sydkinesiske Hav i relation til Taiwan kan få af konsekvenser for aktiemarkederne. Det er naturligvis et yderst relevant spørgsmål, men kendte man svaret, ville man formentlig have overnaturlige evner. Som bekendt er der altid risiko forbundet med at investere, og i det lange løb handler det om, at afbalancere risikoen til den øjeblikkelige situation. Drager man paralleller til Anden Verdenskrig, faldt S&P 500 med ca. 40% over den knapt treårige periode fra september 1939, hvor Tyskland invaderede Polen, til april 1942, hvor aktiemarkederne nåede en bund. På det tidspunkt påbegyndte aktiemarkederne en positiv trend forud for det grusomme slag ved Stalingrad, der var et afgørende vendepunkt i krigen. To år senere var aktiemarkederne tilbage på niveauet ved krigens indledning. Udover konjunkturnedgang er den værste påvirkningsfaktor for aktiemarkederne formentlig usikkerhed, og selvom usikkerheden i den nuværende geopolitiske situation er betydelig, har investorerne foreløbig valgt at fokusere på den robuste realøkonomi. Det er i øvrigt værd at fremhæve, at dagens krigsførelse i vid udstrækning også omfatter cyberattacks, beskadigelse af forsynings- og kommunikationslinjer samt andre forstyrrelser af samfundsvigtige forhold, der kan være vanskelige at identificere gerningsmændene bag. Således kan man argumentere for, at definitionen for angreb på et NATO-land er flydende, for et angreb behøver ikke være foretaget med traditionel artilleri eller af NATO-styrker for at blive omfattet af angrebsdefinitionen i relation til den vigtige artikel fem. Derfor er Rusland måske i virkeligheden allerede i krig med NATO, og de økonomiske konsekvenser af en sådan krigsførelse kan være mindst lige så store og vidtrækkende for finansmarkederne som traditionel krigsførelse. Omvendt vil en fredsslutning i en eller anden afskygning reducere usikkerheden og sandsynligvis understøtte aktiemarkederne yderligere, men det er næppe noget, der ligger lige om hjørnet. Til gengæld må vi glæde os over Finland og Sveriges historiske indlemmelse i NATO. Det er klart noget, der styrker både NATO og sikkerheden i Norden.


Den geopolitiske situation kan formentlig blive værre, før den bliver bedre, og derfor synes der at være betydelig risiko forbundet med at investere i aktier i denne tid. Om risikoen er større eller mindre end sædvanligt, kan man diskutere. Som langsigtet investor er det Thygesen Capital's opfattelse, at man altid i varierende omfang bør være investeret i aktier. Større kursfald i markedet bør udnyttes til at supplere aktiebeholdningen, og i øjeblikket er der formentlig grund til at være forholdsvis forsigtig, når det handler om risikotagning. Der forekommer at være særlig mange ubekendte for tiden, og optimismen i aktiemarkedet er ganske stor. Derfor er Thygesen Capital fortsat undervægtet cykliske aktier og vækstaktier, neutralvægtet finansielle aktier og overvægtet defensive aktier. Det kan betyde, at vi ikke helt vil være i stand til at følge benchmark en periode, og i disse måneder er det stadig optimismen omkring kunstig intelligens, der driver markederne. Thygesen Capital er af den opfattelse, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere, hvornår effekterne fra implementering af AI vil indfinde sig, samt hvornår og i hvilket omfang AI i det hele taget implementeres. Derfor kan en del af den store optimisme i markedet vise sig at blive kortvarig, indtil regnskaber fra de mest populære selskaber offentliggøres. Det er også værd at gentage, at mange andre virksomheder end teknologivirksomheder må forventes at få glæde af AI, jvf. i øvrigt vores forrige månedsbrev.


Kilde: 2021.AI


Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj's død er det seneste uhyggelige eksempel på præsident Putin's fokusering af magten, og denne måneds præsidentvalg vil derfor med al sandsynlighed blive en magtdemonstration, som med Putin's øjne kan underbygge befolkningens støtte til Ruslands fremfærd i Ukraine. Valget vil medføre, at Putin formentlig kan fortsætte som præsident i tilstrækkelig mange år til at skabe afsættet for at gennemføre sin vision om at genskabe et Storrusland med annektering af tidligere sovjetrepublikker og på sigt måske også NATO-lande som Baltikum. Desværre synes det vanskeligt at samle tilstrækkelig støtte i Vesten til for alvor at trænge Rusland tilbage fra Ukraine, og det forestående præsidentvalg i USA komplicerer situationen. Det positive er, at de europæiske lande begynder at forstå konsekvenserne af ikke at styrke eget forsvar og levere de nødvendige bidrag til NATO. Det kan skabe den nødvendige opbakning i befolkningen til at øge forsvarsudgifterne, men oprustning sker ikke fra den ene dag til den anden. Rusland er nu oppe på at anvende omkring 7% af landets BNP på forsvaret eller rettere angrebet, mens de europæiske lande i gennemsnit har svært ved at nå op på blot 2%. Selvom Ruslands økonomi kun er på størrelse med Italiens, fortæller det noget om, hvor svært det er at skabe sammenhold i Europa, og store dele af det republikanske parti i USA ønsker ikke at støtte Europa mod Putin. Omvendt vil det være muligt at slå Rusland tilbage, hvis den politiske vilje var til stede. Derfor er det så vanskeligt for tiden at forudse, hvad der kommer til at ske, og et fromt ønske om afgivelse af de østlige ukrainske provinser (og muligvis Krim) til Rusland mod at resten af Ukraine indlemmes i NATO, er næppe realiserbart. Det kan være formålstjenligt somme tider at fremhæve nogle fakta i nyere historie: Et stort flertal af ukrainere stemte for uafhængighed i 1991 - også for uafhængighed til Krim, Rusland indgik i 1994 en international aftale om at respektere Ukraines suverænitet og grænser, mod at Ukraine opgav sine atomvåben, mens Rusland og NATO i 1997 indgik en samarbejdsaftale om at respektere europæiske landes ret til selv af vælge deres sikkerhedspolitiske stilling. Putin føler sig åbenlyst ikke forpligtet af denne beslutningsproces. Man skulle mene, at vi i Vesten savner en profil som USA's daværende præsident Ronald Reagan, der i sin kommunikation var i stand til udenom Kreml at nå den menige russer og overbevise om, at frihed var værd at kæmpe for. Desværre skræmmer skæbner som Navalnyj, Skripal, Politkovskaya og alle de andre tapre frihedskæmpere oppositionskandidater fra at profilere sig. En beslutning om frigivelse af indefrosne russiske midler fra vestlige banker til støtte for Ukraine kunne for alvor forrykke magtbalancen om Ukraine men vil også forøge risikoen for eskalering af krigen.


Kigger man ud i verden, ser det ud til, at klassiske vestlige samfundsværdier er under pres. Lande i det såkaldt globale syd bestående af især udviklingslande med begrænsede demokratiske værdier er forholdsvis nemme at hverve som støtter til Rusland. Måske er krigen i Gaza og den tilspidsede situation i Det Røde Hav i virkeligheden skabt under medvirken af præsident Putin for at presse Vesten og aflede opmærksomheden fra Ukraine.


Med hensyn til Taiwan og spændingerne mellem USA og Kina er det i høj grad et spørgsmål om handelsrelationer. Når Kina dumper prisen på eksportvarer og manipulerer landets valuta, skabes unfair konkurrence i forsøg på at etablere stærkere globale markedspositioner. Det tirrer USA, som på grund af bl.a. højere lønninger og vigende produktivitet i stigende omfang har svært ved at positionere sig i konkurrencen. Amerikanske handelsmæssige modforholdsregler kan udmønte sig i, at Kina truer sig til stigende indflydelse i Taiwan, og på et tidspunkt måske ligefrem vælger at invadere. Den nyvalgte præsident i Taiwan vil formentlig bidrage til at forstærke spændingerne i forhold til Kina. Taiwan's store produktion af halvledere har afgørende værdi for såvel Vesten som Kina, navnlig i disse tider hvor AI skaber stigende behov for sådanne produkter.


Konklusionsmæssigt må man sige, at geopolitik bør fylde ganske meget i disse år, når det handler om at inddæmme risikoen på de finansielle markeder. Derfor er investeringsmæssig spredning  - også på andre aktivklasser end aktier - i særlig grad vigtig.


Thygesen Capital har siden starten i 2020 skabt et afkast af porteføljen på 70,4%, mens markedet (MSCI World) er steget 66,2%.

39 visninger

コメント


bottom of page