top of page
  • Nils Thygesen

Man bør altid være investeret i aktier

Opdateret: 2. okt. 2022


Kilde: Ibbotson og UBS


Mange privatinvestorer ynder at spekulere i, hvilke perioder man bør være investeret i aktiemarkedet, og hvilke perioder man ikke bør være investeret i aktiemarkedet. For langsigtede investorer er det en grundlæggende forkert tilgang. Man bør nemlig altid være investeret i aktier - nogle gange mere end andre gange. En undersøgelse foretaget af den schweiziske storbank, UBS er i den forbindelse nået frem til flere interessante men ikke overraskende iagttagelser. Blandt konklusionerne kan fremhæves:


  • Havde man siden 1960 fulgt en strategi om at afvente 10% korrektion i S&P 500 før investering for efterfølgende at sælge på en ny kursrekord, ville man have opnået et afkast, der var ikke mindre end 80 gange ringere end ved blot at følge en køb og hold-strategi.

  • Havde man samme periode fulgt en strategi om straks at investere efter 20% kursfald i markedet, ville man have opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 15,6%. Havde man i stedet valgt at placere midlerne kontant et år efter et sådant kursfald, ville der være tale om en betydelig offeromkostning, der over tid vokser med rentes rente-effekten.

  • Ved fuld investering uden spekulation i at træde ud af eller ind i markedet ville man første år have opnået gennemsnitlig 4,4% merafkast ifølge data siden 1945.


UBS når desuden frem til følgende iagttagelser:


  1. Har man en investeringshorisont på et år, kan det være formålstjenligt at afvente investering, hvis man skønner, at der er mere end 30% sandsynlighed for kursfald på mere end 10%.

  2. Har man en investeringshorisont på ti år, kan det være rationelt at afvente investering, hvis man skønner, at der er mere end 81% sandsynlighed for kursfald på mere end 10%.

Som langsigtet investor bør man således derfor altid være overvejende investeret i aktier men eventuelt have kontanter og obligationer med lav kreditrisiko for måske 20-40% af værdipapirporteføljen klar til at investere i aktier ved større markedskorrektioner. Til gengæld er det med en sådan strategi vigtigt også at rebalancere, når aktiemarkederne ligger stærkt, så man ved næste korrektion kan supplere aktiebeholdningen.


Henover sommeren ser det foreløbig ud til, at den amerikanske inflation har stabiliseret sig på et meget højt niveau i underkanten af 9%. Kerneinflationen er med næsten 6% også rekordhøj. Det har udgjort en vis lettelse i aktiemarkedet og kan medvirke til, at Fed måske vil være lidt mindre aggressiv i den pengepolitiske stramningscyklus, end nogle investorer har forventet. Inflationen begynder dog først nu at forplante sig i økonomien, og efter Thygesen Capital's vurdering er det endnu for tidligt at afblæse risikoen for en dybere recession i Europa til næste år. Derfor kan aktiemarkederne imidlertid sagtens stige de kommende måneder, indtil virksomhedernes regnskaber begynder at vise vigende lønsomhed afledt af de høje råvarepriser og lønpres. Det var faktisk tilfældet i 1970'erne, hvor inflationen ligeledes var udbudsdrevet samt høj og svingende. Her var der stor korrelation mellem inflationsudviklingen og aktiemarkederne. En af de store risici vil denne gang være energiforsyningssituationen den kommende vinter. I tilfælde af at den skærpes, kan det falde sammen med skuffende regnskaber for 4. kvartal og give fornyede kursfald på aktiemarkederne.


Thygesen Capital's investeringstilgang er makrodrevet i den forstand, at løbende vurdering af konjunktursituationen udgør udgangspunktet for taktisk tilpasning af porteføljen. Herefter er det imidlertid selskabernes opgave at skabe værdi og Thygesen Capital's opgave at sikre løbende udvælgelse samt overvågning af selskaberne og deres værdisætning. Foreløbig fastholdes en forsigtig tilgang med forholdsvis stor robusthed i porteføljen.


Thygesen Capital har siden nytår oplevet et værdifald af porteføljen på 6,7%, mens markedet (MSCI World) er faldet 7,0%.

24 visninger
bottom of page